Iben har røget hash dagligt i fem år.

Hun klarede sit gymnasiestudie med over 10 i snit, selvom hun havde røget hash det sidste halvandet år af gymnasietiden.

Hashrygningen havde gjort det sværere for hende at komme op om morgenen og hun oplevede heller ikke, at det var lige så nemt at lære.

Men hun var så fagligt dygtig, at hun gennemførte gymnasietiden alligevel. Men andre ting i hendes liv blev svære. 

Hun følte, at folk kiggede mærkeligt på hende, når hun kørte i bus. Og hun syntes, at det var sværere at fastholde venskaber.

For eksempel kom hun hurtigt op at skændes med folk, hun holdt af, og hendes vennekreds blev mindre for hver dag, der gik.

Samtidig begyndte hun at blive bekymret over at være psykisk syg, og den største frygt var, hvad der ville ske, hvis hun skulle slippe hashen.

Og hun var enormt bange for, hvor hendes liv ville føre hen, hvis hun bare blev ved med at ryge hash.

Efter et par måneder i U-turn tager Iben mod til sig og forsøger at stoppe med at ryge fra den ene dag til den anden.

Det viser sig at være meget lettere, end hun nogensinde har forestillet sig og hendes frygt for at blive skør af ikke at ryge hash, bliver gjort til skamme.

Med hendes egne ord, var det ikke så slemt at stoppe, som hun havde forestillet sig.

Allerede efter 3 dage fortæller Iben de andre unge fra U-turn, at hun føler sig meget friskere. Efter en måned beslutter hun at starte på den pædagoguddannelse, hun altid har drømt om.

Iben begyndte at ryge hash igen, da tingene blev svære i hendes liv. Men denne gang blev hun hurtigt træt af at hashen.

Denne gang var det ikke så svært at stoppe.

Daniel er 20 år, og han har røget hash hver dag i 7 år.

Han bor i et kvarter, hvor han er kendt som problembarn og kriminel. Derfor ser han det som sit livs chance for at skabe et nyt liv, da han bliver indkaldt til militæret.

Militærtjenesten er en stor chance, men det er svært at forene med hashen. Derfor stopper Daniel med hashen første dag, han er i militæret.

Men han får rysteture, falder om under en øvelse og føler sig angst om natten. Han får også voldsomme svedeture og kramper i mave og ben.
Så Daniel ender på psykiatrisk skadestue.

På psykiatrisk skadestue hjælper en sygeplejerske Daniel til at få nogle samtaler med en ansat.

Heldigvis lover en militærlæge, at Daniel er velkommen tilbage, når han føler sig oven på.

Daniel forbliver hashfri, og efter 14 dages hashstop har Daniel ikke nogen vanskeligheder fysisk eller psykisk i forbindelse med hashstoppet.

Thomas har gennem de seneste 3 år taget stadig mere kokain og ecstasy blandet med store mængder af sprut.

Han har svært ved at leve op til sine egne og sine forældres forventninger om, hvad det er for en dreng, han skal være. 

Han oplever, at rusmidlerne bliver stadig sværere at give slip på. Mange af de venner, der ikke tager så mange rusmidler, begynder at blive trætte af ham.

Heldigvis får Thomas sig en aften en snak med nogle af sine gode venner, som fortæller hvor bekymrede, de er for ham.

Herefter når han frem til, at han gerne vil forsøge at stoppe med stofferne.

For at kunne stoppe synes han, at det er vigtigt at hans forældre kan støtte ham. Han er rigtig bange for, hvordan de vil reagere, når de hører om de stoffer, han har taget, men bliver utrolig glad, da de reagerer ved at fortælle ham, hvor meget de elsker ham og hvor meget respekt, de har for, at han tør fortælle dem det.

Thomas oplever, at det at stoppe med kokain og ecstasy er meget lettere, end han havde regnet med.

Og noget af det, der gør det lettere er, at han har sine forældre til at støtte ham. Normalt bliver der drukket en del alkohol i hjemmet, men de aftaler, at der ikke skal drikkes, når Thomas er hjemme.

Det er en stor hjælp, fordi alkohol og de andre rusmidler hænger sammen. Når han drikker, får han lyst til især kokain.

En anden ting, der gør det lettere for ham at stoppe, er hans daglige ture i fitness-centeret.

Han oplever, at han samtidig med at blive friskere i hovedet, faktisk i det hele taget ser bedre ud og har det bedre.