Forældre
Er du i familie med en ung, hvis forbrug bekymrer dig?
I U-turn handler det om at hjælpe hele familien. Det betyder, at man som forælder også har mulighed for at få hjælp i form af rådgivning og sparring.
U-turn tilbyder både samtaler individuelt med forældre, men også samtaler som inkluderer hele familien.
I U-turn tilbyder vi både hjemmebesøg, deltagelse i netværksmøder, samt at vi et par gange årligt afholder forældrekurser.
Forældrekursus er for forældre, som bor i Horsens kommune og er forælder til en ung mellem 13 og 18 år, som har et problemgivende forbrug af rusmidler. Det er typisk en gruppe af forældre på 10 deltagere.
Kurset forløber sig over 4 hverdagsaftener med 14 dages intervaller. Du bliver en del af en tryg og stabil kursusgruppe. Det er gratis at deltage, og det er anonymt - det vil sige, at du bliver ikke indskrevet nogen steder, og at der er tavshedspligt over for alle involverede.
De 4 aftener er fordelt på 4 forskellige temaer - temaerne fastlægges blandt andet ud fra, hvad I som forældre har brug for. Det kan for eksempel omhandle "Teenageliv", "Hvordan kommunikerer du med din teenager" og "Hvad er hash - og hvordan virker det?".
Vil du læse mere om vores forældrekursus? Så se vores brochure her.
Hvordan kommer man på et forældrekursus?
Hvis du tror, U-turns forældrekursus kunne være noget for dig – eller hvis du bare gerne vil vide mere – er du velkommen til at kontakte os.
- “Det var en god, tryg gruppe.”
- “Vi har brugt gruppen som et “frirum”, der har givet os mere overskud til vores søn.”
- “Det var dejligt at kunne spejle sig i gruppen, så føles det ikke længere som om man er den eneste i verden, der har det svært”
- “Det har styrket os som par at komme her – nu har vi mere samme udgangspunkt.”
- “Det var rigtig godt, at der var et program, der efterlod plads til at vi forældre kunne komme på banen.”
- “Meget af det er teenageproblemer – det er ikke hash det hele.”
- “Vores søn bruger mere tid i stuen sammen med os, end han tidligere har gjort. Vi har sluppet kontrollen – vi har fået mere nærhed. Der er mere tillid. Han har heller ikke været så meget ude ved sine venner. Han har fået ansvar og tillid – fået lov at komme ud til kammerater, men går alligevel i skole dagen efter.”
- “Vi ved godt, at det er svært for vores barn at skulle stoppe med stofferne fra den ene dag til den anden. Men det at komme i U-turn har givet os troen og håbet på, at vores barn nok skal nå dertil på et tidspunkt.”
Men du kan også gøre meget selv. Herunder finder du nogle ideer, som andre familier har kunnet bruge, hvis de var bekymrede for deres unges brug af rusmidler. Måske kan du finde inspiration i nogle af idéerne.
Mange forældre oplever store frustrationer, når de finder ud af, at deres barn har problemer med rusmidler.
Det er ingen enkle svar på, hvordan man skal reagere som forælder. Der er følelser som skyld, skam og ikke mindst bekymring på spil.
Ofte betyder dette, at dialogen i hjemmet indledningsvis er præget af konfrontationer mellem ung og forældre, skænderier og måske en ung der smækker med døren.
Efter de første skænderier forsøger mange så med dialog. Men der er også nogen familier der indfører kontrol af den unge.
Der er en stor risiko for, at kontrol og konfrontation kan skabe større afstand mellem dig og dit barn, som du prøver at hjælpe.
Åbenhed, tillid - og tålmodighed...
Du kan forsøge selv at være åben om dine holdninger til og viden om rusmidler.
Du kan vise dit barn tillid og tro på, at han/hun vil komme til dig, hvis det bliver nødvendigt. Du kan prøve at tale med dit barn om din bekymring.
Denne vej kræver en stor portion tålmodighed – og det kan være lettere sagt end gjort.
Det vil formentlig være vigtigt, at du også selv sørger for at få mulighed for at lufte dine bekymringer andre steder.
Hvis du får mistanke om, at dit barn har fået problemer med rusmidler er det naturligt at blive vred, skælde ud, gå i panik eller at blive skuffet, bange og ked af det.
Dette er en helt almindelig reaktion, som du skal give dig selv lov til at få. Men det er en god idé at være opmærksom på, hvordan du handler, når du snakker med dit barn om det.
Her kan du se forskellige gode tips til at tackle den svære situation.
Din støtte er vigtig
Din støtte er vigtig. Både i den første tid, hvor rusmidlerne skal lægges på hylden. Men også på længere sigt.
Det kræver meget at opbygge både identitet og en vennekreds, hvor rusmidlerne ikke længere er i centrum.
En stor del af dit barns liv handler måske om rusmidler. Dit barn kan være fokuseret på, hvornår det er muligt at skaffe penge eller rusmidler.
Det kan være en meget stor opgave for en ung at komme videre efter en periode med et stort forbrug af rusmidler. Nogle unge beskriver det som at skulle starte forfra på et helt nyt liv.
Nogle unge kan have brug for professionel behandling for at komme videre. Andre klarer sig med støtte fra deres private netværk.
Uanset hvilken vej dit barn vælger at gå for at få hjælp, er der en hel del du kan gøre for at hjælpe.
Lyt til dit barn
Det er vigtigt, at lytter til dit barn uden at virke fordømmende.
Dialog kan kræve stor anstrengelse. Især hvis tillidsbrud, skuffelse, vrede og sorg har spillet en vigtig rolle i jeres forhold.
Selvom det kan være en hård oplevelse at opdage, at dit barn har et stort forbrug af rusmidler, er det vigtigt hvordan du reagerer. Mange unge har lettere ved at gøre noget ved deres forbrug, hvis de oplever, at deres forældre lytter til dem og viser tillid og forståelse.
Viden om rusmidler
Det kan hjælpe dig til en god dialog med dit barn, hvis du ved noget om rusmidler.
Du behøver ikke at blive ekspert i rusmidler, men det er godt at vide lidt. Du kan læse facts om rusmidler og om hvor mange og hvorfor unge bruger rusmidler her på sitet.
Vær rolig, når I snakker sammen
Sørg for selv at være rolig. Hvis du kan mærke, at jeres snak er ved at køre af sporet, fordi I begge bliver for pressede, kan I lave en time out.
Du kan foreslå at fortsætte samtalen på et andet tidspunkt, når I begge har fået en pause.
Det er også vigtigt, at der er tid og ro til jeres snakke. De kan foregå steder, der er rare for jer begge. I kan eventuelt lave noget sammen samtidig: Gå for eksempel en tur sammen.
Sig farvel til "hvorfor?"
Hvorfor? er et spørgsmål, der meget let kommer til at lyde som en anklage. Det vil ofte gøre dit barn defensivt og gøre det svært for jer at få en god snak.
Det ville måske også være svært for dit barn at svare ærligt på spørgsmålet. Dit barn har sandsynligvis ikke taget en aktiv og målrettet beslutning om at få problemer med rusmidler og at gøre dig ked af det.
Det er ofte bedre at stille spørgsmål, der åbner dialogen og lægger op til andre svar end blot et nej eller ja. Spørgsmål som begynder med “hvordan”, “hvornår”, “hvad”, “hvor” kan være gode.
Giv dit barn plads
Det er vigtigt at være åben overfor dit barns version. Ved at lytte efter hvad der er dit barns perspektiv skaber du gode muligheder for at snakke hyggeligt sammen.
Du kan også spørge til hvordan dit barn oplever sit liv, sin familie og sit brug af rusmidler. I kan tale om, hvad rusmidlerne giver den unge. Det kan være et godt udgangspunkt for at snakke om fordele og ulemper ved rusmidlerne.
Det er vigtigt at undgå skræmmebilleder eller moralprædikener. Det har sjældent den ønskede virkning og vil sikkert hurtigt lukke for dialog og tillid. Skriv eventuelt ting fra samtalen ned undervejs, og læs det igen senere, når du er alene og er kommet lidt på afstand af samtalen.
Hjælp dit barn med at sætte små, men realistiske mål
I kan sammen forsøge at opstille nogle realistiske mål. De må meget gerne være bitte små. Opfyldelse af små mål giver energi til opfyldelse af de større mål.
Det er vigtigt, at det ikke handler om, hvad den unge skal ændre. Der skal være ting alle involverede skal ændre, hvis dit barn skal gå entusiastisk ind på ideen.
Vær åben om dine håb og din tiltro til dit barn. Men husk at respektere, hvis dit barn har brug for at tage museskridt i starten.
Husk dig selv
Du er også en vigtig person – både i dialogen og i det videre forløb. Derfor er det væsentligt at du kan sparre med venner eller familie.
Det kan også være, at en anden nær voksen eller en pædagog fra klubben kan hjælpe. Men vær opmærksom på, at dit barn skal have ordentlig besked. Så opleves det ikke så let som et overgreb eller utidig indblanding, at du har involveret andre voksne.
Bevar tålmodigheden
Det er en lang proces, du nu har startet. Det tager tid og kræver stor tålmodighed at vende udviklingen. Du kan ikke forvente, at én samtale vil løse alle problemer, men det er første skridt på vejen.
Og det første skridt er altid det vigtigste: Så har man flyttet sig.
Tegn på forbrug af rusmidler
Mange af de træk, der kendetegner normal pubertetsudvikling, kan også ligne tegnene på et rusmiddelforbrug.
Men hvis der sker en påfaldende stærk og pludselig ændring i den unges adfærd, kan det være tegn på, at de tager rusmidler.
Man skal derfor som forældre til stadighed være opmærksom på, hvordan ens børn har det og opfører sig.
Samtidig er det jo ikke sådan, at et enkelt symptom behøver at give anledning til bekymringer.
Men, hvis der opstår flere symptomer, kan det betyde, at man skal tage en snak med den unge for at høre, hvad det er, der sker i hans eller hendes liv.
Symptonerne kan være følgende:
- Bratte humør- eller holdningsændringer.
- Pludselig skulken fra skole eller ligegyldighed med skolearbejdet.
- Pludselig modstand mod regler i hjem eller skole.
- Usædvanlige vredesudbrud eller uligevægt.
- Tiltagende tendens til at låne penge af forældre eller venner.
- Den unges ejendele forsvinder/ sælges, uden at det kan forklares.
- Den unge er hemmelighedsfuld omkring sin færden og sine ejendele.
- Samvær med nye venner, som I sjældent ser noget til, og som jeres barn aldrig har snakket med jer om.
- I finder stoffer, remedier eller efterladenskaber, der har været anvendt til stofindtagelse.
- Den unge er oftere psykisk nedtrykt.
- Den unge er usædvanlig træt eller “brugt”.
- Den unge har svært ved at sove/falde til ro.
Se den unge som et helt menneske
Opmærksomhed på den unges hele situation og humør er den bedste måde at få en fornemmelse for, om og hvordan rusmidler spiller ind i den unges liv.
Roeren Arne Nielsson har sammen med to skolelærere skrevet bogen ‘Teenagere skal coaches ikke opdrages’.
Her beskriver de fem almindelige tegn på at være teenager:
- Han/ hun sover meget
- Han/hun har stor/ skiftende appetit
- Han hun bliver meget diskussionsivrig og gør oprør mod autoriteter
- Han hun bliver meget opmærksom på sin krop og sin rolle blandt vennerne
- Han/hun har hidtil ukendte humørsvingninger
Humørsvingninger, omskifteligt søvnbehov og så videre er helt almindeligt for teenagere.
Det kan derfor være svært for os som voksne, uden indgående kendskab til den enkelte unge, at konkludere, at der skulle være problemer med rusmidler ud fra tegn, der må siges at være kendetegnende for en hel aldersgruppe.
Det er mindre vigtigt at forsøge at finde tegn på misbrug – mere vigtigt at skabe mulighed for en tillidsfuld dialog med den unge.
Forsøger vi at konkludere på baggrund af lidt tvivlsomme tegn og signaler, risikerer vi fuldstændig at miste kontakten med den unge.
Mister vi kontakten, mister vi også muligheden for at hjælpe. I stedet må vi stille nysgerrige og respektfulde spørgsmål, der tager udgangspunkt i den unges generelle situation.