Kollektiv vejledning
I dette materiale finder du opgaver til forløbet om kollektiv vejledning, som du skal deltage i, i løbet af 8. klasse.
Alle elever i 7.-10. klasse får vejledning sammen med hele klassen. Nogle elever får også vejledning i grupper eller alene.
I 8. klasse skal du i den fælles vejledning:
- Lære om dine styrker og interesser
- Lave øvelser på UddannelsesGuiden
- Deltage i en Uddannelse og Job Rejse
Disse aktiviteter skal gøre dig nysgerrig på dine uddannelsesmuligheder.
Før vejlederen kommer på besøg i 8. klasse, skal du og dine klassekammerater forberede jer, så I får mest muligt ud af besøget.
Du skal:
- Se en kort tegnefilm om styrker
- Lave opgaven ‘mine styrker’
- Lave opgaven ‘min skoleindsats’ på UddannelsesGuiden
- Forberede spørgsmål til vejlederen
Forbered spørgsmål til uddannelsesvejlederen
- Du skal lave spørgsmål til din vejleder, som han/hun kan tage med til kollektiv vejledning.
- Du skal arbejde selv i 5 minutter og skrive spørgsmål ned, som du ønsker svar på i den kollektive vejledning.
- Gå derefter sammen tre og tre og læs spørgsmålene højt for hinanden.
- Vælg fem spørgsmål pr. gruppe og skriv dem i dokumentet nedenfor.
Skriv spørgsmålene i dette skema . Det skal sendes til vejlederen før han/hun kommer.