Skip Navigation

Særpraktik

Vil du gerne prøve kræfter med forsvaret, kommunen, nyhederne og meget mere? Læs her hvordan du kommer i praktik.

Særpraktikkerne er praktikker organiseret af Ungdomscenter Horsens i samarbejde med de forskellige aktører, som tilbyder praktik.

Særpraktikker kaldes særpraktikker, da det er brancher eller virksomheder, der er svære at få lov til at komme i praktik i. Det er altså noget særligt at få lov til at komme i praktik. Der er begrænsning på antal pladser om året og der er en ansøgningsprocedure du skal følge.

Vær opmærksom på, at der er en række ting, du skal gøre for at komme i disse praktikker. Det kan være, at du skal udfylde et skema eller andet. Det er forskelligt fra praktik til praktik. 

Fælles er, at praktikken skal være aftalt med din skole og dine forældre, som begge skal give dig lov til at komme afsted.

Læs vejledningen til netop den praktik du vil søge og søg i god tid. Der er ofte mange, der søger, og du skal derfor være heldig for at få en plads.

HUSK at du skal lave for- og efterbehandling af praktikken. Du aftaler med din lærer, hvad du skal lave. Det er vigtigt, at du har lavet forberedelsen, før du tager i praktik.