Thomas har gennem de seneste 3 år taget stadig mere kokain og ecstasy blandet med store mængder af sprut.
Han har svært ved at leve op til sine egne og sine forældres forventninger om, hvad det er for en dreng, han skal være.
Han oplever, at rusmidlerne bliver stadig sværere at give slip på. Mange af de venner, der ikke tager så mange rusmidler, begynder at blive trætte af ham.
Heldigvis får Thomas sig en aften en snak med nogle af sine gode venner, som fortæller hvor bekymrede, de er for ham.
Herefter når han frem til, at han gerne vil forsøge at stoppe med stofferne.
For at kunne stoppe synes han, at det er vigtigt at hans forældre kan støtte ham. Han er rigtig bange for, hvordan de vil reagere, når de hører om de stoffer, han har taget, men bliver utrolig glad, da de reagerer ved at fortælle ham, hvor meget de elsker ham og hvor meget respekt, de har for, at han tør fortælle dem det.
Thomas oplever, at det at stoppe med kokain og ecstasy er meget lettere, end han havde regnet med.
Og noget af det, der gør det lettere er, at han har sine forældre til at støtte ham. Normalt bliver der drukket en del alkohol i hjemmet, men de aftaler, at der ikke skal drikkes, når Thomas er hjemme.
Det er en stor hjælp, fordi alkohol og de andre rusmidler hænger sammen. Når han drikker, får han lyst til især kokain.
En anden ting, der gør det lettere for ham at stoppe, er hans daglige ture i fitness-centeret.
Han oplever, at han samtidig med at blive friskere i hovedet, faktisk i det hele taget ser bedre ud og har det bedre.